”Vil du have et af dem her? ”

Jeg trækker min svedige trøje hurtigt op over hovedet og smider den hen i den store bunke med resten af det møgbeskidte fodboldtøj. Rundt omkring mig er alle i fuld gang med at få deres spillertøj af, så de kan komme hjem og spise aftensmad. Kampen er lige blevet fløjtet af, og sejren gik til os. 3-2. Den indelukkede stank fra de mange sure fodboldstøvler forværres hver evig eneste gang, at en ny pige får taget sine støvler af. Ud af øjenkrogen kan jeg fornemme, hvordan regnen siler kraftigt ned, og det ligner nærmest, at der går en masse lange, ubrudte stænger af vand helt oppe fra himmelen og ned til jordoverfladen. Jeg er helt udmattet, så jeg sætter mig ned og betragter de andre piger. Min sidemand, Julie, bukker sig ned og griber fat om sin højre fodboldstøvle. Den er helt gennemblødt. Hun hiver godt til, og jeg kan se hun ømmer sig. Det ligner, at hun får bidt smerten i sig, og til sidst får hun vrikket støvlen af sin fod. Hun ruller forsigtigt sin fodboldstrømpe ned og kigger på sin hæl. Der er to vabler, som er sprunget, og hun bløder en smule fra den ene af dem. Synet af dette minder mig straks om en amerikansk kvinde, som jeg mødte den allerførste gang, jeg var i USA. Jeg husker det, som var det i går.

Klokken var omkring 2, og vi havde gået hele vejen fra China Town i Downtown til Times Square. Solen bagte ned på min sorte trøje, og jeg følte nærmest at jeg vandrede rundt inde i en brandvarm ovn. Menneskerne fyldte gaderne op, og hvor end jeg kiggede hen, stod der kæmpe flokke med turister, som alle klikkede løs med kameraet, som gjaldt det deres liv. Der kom lyde alle vegne fra. Reklamerne på bygningerne sang løs på replay, de mange biler dyttede sig vej frem gennem menneskehobene, og fra de mange tusinde turister kunne man høre en summen af alverdens forskellige sprog. Jeg kiggede op, og mit øje fangede hurtigt det velkendte McDonald’s skilt, som hang ud fra en butik 40 meter længere fremme. Jeg var ikke den eneste, som havde lagt mærke til det fristende skilt, og vi besluttede os hurtigt for at gå over på restauranten.

Idet jeg trådte ud på et af de mange fodgængerfelter for at krydse enogfyrrende avenue, gav det et helt sæt igennem min krop. Jeg fik slået min hæl ind i kantstenen på fortovet, og det sved helt vildt på den bagerste del af min fod. Jeg kastede et blik op mod et elektronisk skilt under lyssignalet, som talte ned. Der stod stadigvæk 32 sekunder, og jeg vurderede, at jeg godt kunne nå at stoppe op og kigge på min ømme hæl uden at blive overrumplet af de mange gule taxier, som drønede rundt på sidegaderne. De mange vabler fra gårsdagens udmattende gåtur var alle sprunget, og det blødte. Alligevel kunne jeg ikke rigtig gøre andet end at putte min nedslidte ballerina tilbage på foden og gå videre op mod McDonald’s, selvom jeg var lige ved at græde af bar smerte.

Jeg nåede ikke mere end et par meter efter fodgængerfeltet, før jeg mærkede en hånd på min skulder. Jeg vendte mig om, og lige foran mig stod en smuk, lidt ældre dame. Hun havde skulderlangt, mørkt hår, og så havde hun det mest venlige smil, jeg nogensinde havde set. Hun rakte sin hånd frem, mens hun forsigtigt spurgte: ”Do you need one of these? ” Jeg rettede mit blik ned og opdagede et plaster i hendes yderst velplejede hånd. Mit ansigt lyste helt op, og jeg kan stadig huske, hvor glad jeg blev. Bare tanken om, at damen havde set mig på fodgængerfeltet og derefter brugt sin tid på at finde et plaster frem i sin taske og gå hen til mig med det, gjorde mig helt varm indeni. Jeg smilte over hele ansigtet, da jeg endelig fik sagt ”Yes, thank you very much.” Hun gav mig plasteret og to sekunder efter forsvandt hun ud i de store menneskemængder. Tilbage stod jeg. Overlykkelig over at der stadig fandtes så gode mennesker.

Jeg bliver revet ud af min tanker, da en drivvåd Amanda kommer brasende ind i omklædningsrummet. Julie sidder stadig på min venstre side med fodboldstrømerne rullet ned. Jeg tager min hånd ned i min jakkelomme og fisker en pakke plastre op. Så vender jeg mig om mod Julie og siger med et stort smil på læben ”Vil du have et af dem her? ”