Trapper kan ødelægge meget

Jeg løb mod trampolinen med et langt tilløb langs de hvide striber på gulvet. Jeg lagde hele min vægt i mit hop ned mod trampolinen, så jeg kunne dreje mig rundt 3 gange i luften med skruet hoftebøj. Jeg landede med et smæk ned i måtten med armene strakt over hovedet. Folk klappede højlydt af mig, og jeg løb videre i takt med den basfyldte musik. Opvisningen med mit hold gik fremragende, vi løb synkront på den lange blå måtte. Tællingen startede, på basslagene. 5, 6, 7, 8. De elegante kraftspring startede synkront og sluttede også synkront. Det var vores bedste opvisning længe. 

Vores træner roste også rigtig højt, så mange fine ord hun sagde. Vi glædede os allerede til den næste opvisning. Vi kørte hjem samlet, med den samme sang på som vi opviste til, en basfyldt sang med masser af gang i. Alle var helt oppe at køre på vej hjem, det var den fedeste dag længe.

Jeg kom hjem og skulle hurtigt op at have et langt varmt bad efter den hårde opvisningsdag. Jeg var rigtig sulten og skulle skynde mig ned ad trappen. Men det gik meget galt, jeg gled ned af halvdelen af trappen. Jeg har tit været ude for at falde ned ad trappen, men aldrig så voldsomt som det var. Jeg faldt 6 trin og landede på midten af trappen, hvor jeg lå grædende og tog mig til min albue. Min mor og far kom løbende ud til mig, fordi jeg skreg lige da jeg faldt.

De havde aldrig oplevet mig have så ondt, de kom med en stor pose frosne ærter som jeg lå med i 3 timer. Smerten forsvandt ikke helt den dag, men den var dæmpet meget. Jeg var så smadret efter en dag med opvisning og derefter et voldsomt fald ned af en trappe. Jeg gik tidligt i seng, jeg skulle også op i skole dagen efter.

Jeg vågnede morgenen efter og havde rigtig ondt i min arm og kunne hverken strække eller bukke min arm. Jeg gik ud til min mor, som var på det meget disede badeværelse. Jeg viste hende hvordan det stod til, og hun prøvede at løfte min arm over hovedet på mig. Da hun lagde mærke til at mit kraveben hoppede 3 cm ud, når jeg løftede armen.

Jeg tog hurtigt noget tøj på og skrev til min klasselærer at jeg ikke kom, da jeg skulle på skadestuen. Min mor og jeg kørte straks til skadestuen. Hun havde taget fri fra arbejde for, at hun kunne køre med derned. Vi sad på skadestuen i 5 timer før vi kom til og de sagde at mit kraveben var gået af led og det skulle have ro. Det var værste der overhovedet kunne ske for mig, nu var det slut med min springgymnastik.

Jeg ringede til min træner og fortalte hvad der var sket, hun var rigtig ked af hvad jeg fortalte. Hun sagde jeg var en af de bedste på holdet, og jeg havde mit solospring 2 uger efter.

Jeg ville ønske at jeg aldrig havde skyndt mig så meget ned ad trappen, så havde jeg ikke ødelagt min chancer inden for springgymnastikken.