onsdag den 10. september 2014

Alkoholpolitik i USA


Jeg elsker at feste, og danse og selvfølgelig skulle jeg også feste da jeg var i USA. At have oplevet den amerikanske danceclub-kultur, og stemningen på en country-danceclub skulle simpelthen prøves. Men dog endte det ikke helt som ventet.
Vi var 6 piger der var inviteret til fødselsdag hos Callie, hun var en af Michaelas gode veninder. Og siden jeg var på sommerferie hos Michaela, blev jeg selvfølgelig inviteret med ud til Callie. Vi tog ud til Callie omkring kl seks, hendes mor havde forberedt en masse amerikanske godter. Vi spiste cupcakes, kiks med cheesedip og alt muligt andet amerikansk.
Efter nogle timer hos Callie tog vi ud til en af de andre piger, Sydney, hun havde lavet jelly shots med flødeskum på. En amerikansk lov der bliver meget nøje håndhævet, er loven omkring alkohol, hvor det simpelthen er forbudt at drikke alkohol før man er 21. Men ingen ville opdage noget, tænkte vi, jeg tænkte i hvert fald ikke over det da man i Danmark jo må drikke alkohol fra man er 16 år.
Vi ’drak’ mange jelly shots, men ikke alle sammen, så vi tog resten med i bilen som vi ville drikke på vej hen til den Country-danceclub. Vi måtte selvfølgelig ikke blive opdaget i at drikke dem, så lige så snart vi havde drukket en, skulle vi kaste den lille plastikbøtte den var i, ud af vinduet så politiet eller vores forældre ikke opdagede noget.
Vi kom der hen, spillede ædru så godt vi kunne, og kom ind og dansede. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende, det var som om jeg var blevet sat ind i Footloose-filmen, folk havde cowboysko og hatte på og der blev danset linedance. Jeg kendte selvfølgelig ikke nogle af trinene men lærte dem hurtigt.
Jeg blev overrasket over hvor hurtigt tiden gik, og inden jeg vidste af det, var vi på vej ud igen. Vi satte os ind i bilen og kørte ud fra parkeringspladsen. Jeg var træt, jeg opdagede slet ikke hvad der skete. Vi havde alle drukket, selv Michaela der kørte bilen, men hun var dog ikke påvirket nok til ikke at måtte køre. Mens jeg sad og tågede på bagsædet, ligesom de 2 andre piger ved siden af mig og Callie på forsædet, opdagede vi til vores store forskrækkelse at Michaela var kørt over i den forkerte vejbane, jeg råbte op, på dansk, at hun skulle vende om, de andre piger råbte også at hun skulle køre ind til siden og skynde sig den anden vej.
Michaela fik et chok og kørte hurtigt ind på en parkeringsplads der lå bag den country-danceclub vi havde været på tidligere.
Hun havde ikke tænkt over at hun var kørt forkert, fordi hun bare var fulgt efter en anden bil foran hende. Da vi var kommet over i den rigtige vejbane igen, kunne jeg ånde lettet op. Vi kørte lidt længere, og så kiggede jeg ud af vinduet og opdagede at bilen foran Michaela, var blevet stoppet af 3 politibiler og der var 2 mere på vej.
Da vi kørte forbi bilen i den anden vejbane og forbi politiet, kunne vi ånde lettet op igen, i starten kunne jeg ikke forstå hvorfor de gjorde sådan et stort nummer ud af det, vi var jo kommet hen i den rigtige vejbane igen. Men jeg havde glemt at vi alle kunne have fået kæmpe bøder for at have drukket og jeg ville sikkert få karantæne for at komme ind i USA i noget tid efter at have brudt en lov af åbenbart stor betydning.    


Ingen kommentarer:

Send en kommentar