DET ER MIN TUR

Kasper var skolens flotte fyr. Han vidste godt, at han var flot, for han fik det nemlig fortalt hver dag i skolen. Alle i skolen kaldte ham charmøren. På nær mig. Kasper og jeg var barndomsvenner, og vi var simpelhen uadskillelige. Vi kunne snakke om alt uden at lægge noget i det. Jeg så ham som kærestepotentiale, indtil den dag han inviterede mig med til det årlige vandbal.
Dette vandbal var den største begivenhed for alle elever på skolen. Det er også her, alle nærmest får en chance for at blive set som noget specielt og noget smukt. Kasper var 18 år og havde lige fået kørekort. Han suger pigerne til sig, som en magnet, og hvor ville jeg bare inderlig ønske at han bare ville afvise dem. En dag kom Kasper og sagde til mig, at han var kommet i forhold med sminkedukken Rosa, som gik i vores parallelklasse. Drengene elskede hendes store barm og hendes faste bagdel, men hun kan ikke en gang gange 7 med 4. Så jeg forstod virkelig ikke hvordan Kasper gad at være sammen med sådan en belastning.
Kasper var som forvandlet. Han gad ikke følges med mig hjem efter skole længere. Det var slut med at mødes på vejen for at gå vores daglige aftentur,  og vi skrev  ikke længere sammen som vi plejede. Han havde nu fundet sammen med Rosa, og den tid der før blev brugt på vores venskab blev nu brugt på biografture, spisesteder og diskoteker. Kasper  og Rosa var tit oppe at skændes. Kasper følte nemlig, han ikke fik nogen faglig modstand fra hende. Han var kørt lidt træt i det, men havde svært ved at vise sin utilfredshed over for sin lille kanin. Jeg ville altid lytte til ham, men til tider følte jeg mig også godt brugt. Som om jeg var hans lille sutteklud. Jeg nød at se ham brokke sig over Rosa. Jeg ønskede dem ikke sammen, da jeg ikke kunne se en balance I deres forhold. Men en dag skete der en drastisk ændring i deres forhold.  
Det var min 17-års fødselsdag. Mor havde købt en flot marineblå  skræddersyet kjole til mig, som jeg skulle bære til det årlige vandbal. Jeg blev så lykkelig. Denne kjole var simpelhen så flot, og jeg begyndte at fælde tårer. Jeg fik min lillesøster til at tage et rigtig godt billede af mig, som jeg kunne poste på min facebookprofil. Kasper likede det faktisk.  Mor vidste ikke, at  jeg ingen partner havde endnu, så derfor købte hun der her smukke kjole til mig, så jeg ikke skulle tænke så meget på at investere i en.

Sneen havde netop lagt sig som en hvid dyne på de grå skinbelagte fliser. Fuglene fløj væk og ned til varmen. Kasper og Rosa stod og diskuterede ved enden af vejen. Jeg havde lige været på biblioteket for at høre om de havde det nyeste bind af ”Fifty Shades of Grey’’. Jeg gik hurtigt forbi dem, da jeg kunne mærke en vis stilhed da jeg passerede dem. De begyndte så småt igen, og jeg hørte at det der var en fredelig diskussion, der havde udviklede sig et voldsomt skænderi.
Jeg tænkte jeg ville gå hen til dem for at høre om de var okay.
»Hvad laver I?«, spurgte jeg.
Rosa kiggede irriteret på mig og så hen på Kasper. Jeg havde tydeligvis skabt en pinligt tavshed mellem Rosa og Kasper, så jeg forblev stille.  Så sagde Kasper, at de bare lige diskuterede om noget.
»Hvem er hun?«, spurgte Rosa med et jaloux stift blik.
»Det er Sabrina«, svarede Kasper. Han kiggede på mig med rare øjne.
»Tsk!«, snerrede  Rosa  og kiggede på mig med fjendtlige øjne.
»Nå men jeg må vist videre, sagde jeg og vendte mig om. Men jeg havde skruet ned for mit headset, så jeg kunne stadig høre dem.  
»Hun var sgu ikke rigtig køn,«, sagde Rosa til Kasper.
»Men hun er rigtig sød, Rosa«, sagde Kasper.
»Okay«, svarede Rosa med en skarp stemme. »Glemte jeg at sige at hun er grim?«.
Kasper kiggede ned i jorden og mimede noget for sig selv.
Kasper ringede til mig senere på aften, men jeg tog den ikke. Jeg var så sur over det Rosa havde sagt, og at Kasper bare stod som et stort skilt mellem Rosa og jeg. Men Kasper havde lagt en besked på telefonsvaren. Jeg skruede ned for tv’et og afspillede meddelelsen; ”Hej Sabrina. Jeg er så ked af det du oplevede i dag. Jeg snakkede med Rosa og jeg gjorde det forbi i dag. Jeg har det fint med det at jeg sagde fra.  Men Sabrina, jeg ved godt at det er lidt mærkeligt det jeg skal til at spørge om. Men vil du være min gallapartner?”.  Jeg ringede ham op med det samme, men han tog den ikke. Jeg var splittet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Kasper var min bedste ven, men jeg havde altid haft ubevidst et lille ’’crush’’ på ham, men jeg ville aldrig fortælle det til ham.
Men så strejfede en tanke mig; ’’ Jeg er ikke hans lille sutteklud eller hans reserve.
’’Nu er det min tur!’’.

TIL Kasper FRA din hemmelige beundrer.