Dagen jeg kun turde drømme om

DAGEN JEG KUN TURDE DRØMME OM

En propfyldt hal, med 1000 forventningsfulde tilskuere, trommer der larmer, børn der hepper og min træner som ihærdigt forsøger at dulme vores nervøsitet. Stillingen er 12-12, og der er 5 minutter tilbage.
LITTERÆR SELFIE Her er det Kirstine Tofts
version af en oplevelse fra hendes ungdom som aldrig
vil blive glemt.

Klokken er 9 og ved et sæt åbner jeg mine øjne! Jeg vågner op efter en lang søvnløs nat, ikke ligefrem den bedste start på denne vigtige dag. Endelig er det den 19 april 2013, dagen jeg har ventet på i mange uger og samtidig en dag jeg har kæmpet for at opnå gennem hele min håndbold karriere. Jeg skal spille om Danmarksmesterskabet, en titel håndboldspillere ofte drømmer om at vinde.

Jeg ligger i min seng og tænker alle detaljerne igennem og begynder at fokusere på det der skal ske om 5 timer.
Jeg klæder mig på, spiser morgenmad og sætter mig ind i en bil fyldt med familie, som skal med for at heppe på mig og mit håndboldhold.

Der er nu tre timer indtil kampstart. Jeg ankommer til hallen, og jeg mærker allerede en følelse af spænding og nervøsitet i min krop.

Mine holdkammerater, min træner og jeg går en tur for at klare vores tanker. Efter turen, ser vi som altid en video af det andet hold, for nogenlunde at have styr på vores modstandere.  Intet er ændret – vi gør fuldstændig det samme som vi plejer inden en kamp. Tiden går, og der er nu kun 30 minutter til kampen begynder. Vi begynder at varme op. Vores tilskuere begynder så småt at fylde hallen op, og jeg mærker virkelig at nervøsiteten begynder at spidse til i os alle.

Vi gør os klar til indløb. Der er næsten helt mørkt i hallen, og det eneste jeg ser, er små discolamper, der snurrer rundt i loftet. Tilskuerne rejser sig op, musikken begynder at spille, og vi starter med at løbe ind en efter en.  Det bliver nu min tur til at løbe ind og har en følelse af, at 100 sommerfugle rumsterer i min mave. Atmosfæren er ubeskrivelig, og jeg mærker adrenalinen pumpe rundt i hele min krop.

Kampen starter…

Nu er der halvleg. Stilling er 12-12. Kampen er meget tæt, og vi ved alle, at vi skal stramme op, hvis vi skal have en chance for at vinde kampen – Danmarksmesterskabet.  Der er nu kun 5 minutter tilbage. Det andet hold score, så score vi, og sådan bliver det ved og ved indtil de sidste sekunder af kampen. Vi har bolden, og der står 16-16, der er kun få minutter tilbage, og min træner tager timeout. Han siger at vi skal  fokusere og  at han vil dirigerer det sidste angreb.

Tiden løber ud, og vi omfavner hinanden. Vi er nu det bedste u18-hold i Danmark, og vi græder af glæde – vi er verdens lykkeligste piger.

Vi modtager vores velfortjente guldmedalje, og jeg har den vildeste følelse i kroppen. At vinde Danmarksmesterskabet er kun noget jeg har turde drømme, og jeg har aldrig troet det ville blive en realitet.
Mit hold og jeg gør os klar til at blive fejret og en fantastisk fest venter forude.