Det var endnu en helt almindelig dag på arbejdet. Der havde
været godt med kunder i løber af dagen, og butikken var ved at være tom. Den
lille velkendte dørklokke ringede, ind ad døren kom en ung mand. Han havde stor
sort joggingbukser på med et rødt bulldoglogo på. Han minde mig om en, jeg
ville kalde for ”hårtype”, en type jeg normalt ikke ville omgås.
Men hans udstråling og ansigt hang ikke sammen med resten af
ham. Hans udstråling var positiv, han virkede venlig og snakkede pænt til mig.
Jeg kunne ikke lade hver med, at smile hver gang jeg kiggede på ham, hans
ansigt minde mig utroligt meget om en fisk. Han havde det vildeste fiskefjæs.
” jeg kunne godt tænkte mig en jordbærkage, og de her to”,
Sagde han, og satte to cola han havde taget fra køleskabet op på disken. Jeg
smilede pænt ” Er der ellers andet jeg kan hjælpe med”, spurgte jeg lige så
pænt. Han smilede ” Øhm jaaaa det ved jeg nu ikke helt”. Han begyndte at gå
stille og roligt rundt i den lille butik.
Jeg kiggede op på uret, og så at klokken var ved at være
fem. Jeg kunne næsten ikke vente med at få fiskefjæset ud af butikken, så jeg
kunne lukke og komme hjem.
Efter lang tid sagde han ” ej jeg tager bare de to colaer og
jordbærkagen”. Jeg smilede pænt og tastede priserne ind på kasseapparatet.
” ej nej nej jeg har glemt min pung, jeg bliver lige nød til
at gå hjem og den. Vil du sætte jordbærkagen til side?”.
Jeg nikkede lige så pænt, og ude af døren var han. Jeg
begyndte lige så småt at lukke butikken sammen.
Klokken var 17:40 da den lille dørklokke igen ringede, det
var fiskefjæset der var kommet tilbage.
” GIV MIG PENGENE”.
Han stod med en stor brødkniv lige op i hovedet på mig. Jeg
stirrede mærkeligt på kniven, jeg forstod ikke helt hvad der foregik.
” Hvad”.
”GIV MIG PENGENE”. Gentog han.
Hele min krop begyndte at ryste, og jeg fik svært ved at
tale. Jeg nåede at trykke forkert på kasseapparater 30 gange inden jeg fik
åbnet rummet med pengene. Jeg rakte ham pengene med rystende hænder. Fiskefjæset
hev pengene ud ad hånden på mig, og væk var han.
Jeg ringede grædende til min chef og derefter min mor. Der
varede ikke mange minutter, før mine forældre stod ved min side i bageren. De
ringede til politiet med det samme.
Politiet fangede fiskefjæset på Tølløse Station i gang med
at spise pølser.
Nogle dage efter røveriet ringede min telefon, det var
politiet. Fiskefjæset havde fået 3 måneders fængsel. Politimanden fortalte mig
også at fiskefjæset havde begået røverriet, fordi han skyldte penge for
stoffer.
Jeg havde blandede følelser med det den gang og har det
stadig den dag i dag. 3 måneder er ikke længe, i forholdet til hvad han udsatte
mig for. Men jeg kan godt sætte mig ind i hvorfor han gjorde det. Han gjorde
det af frygt.
Jeg hader ham stadig den dag i dag, men ønsker ham en lys
fremtid uden stoffer. Alle fortjener en chance til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar